Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
DKA ApS
Syvvejen 10, 4130 Viby Sj.
Danmark
Telefonnummer: (+45) 31239090
Mailadresse: salg@dkklima.dk
CVR-nummer: DK30536819
Branchekode: 46 69 00
Bank
I tilfælde af udsolgte varer, leverandørsvigt eller udskudt leveringstid bestræber DKA ApS sig på hurtigst muligt at informere kunden herom, samt hvordan parterne kan løse sagen – f.eks. ved kreditering af købet, eller rådgivning til at finde en lignende vare i DKA ApS’ store udvalg.
Prisfejl
Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde havde indset dette, er DKA ApS ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
2. Betaling
Klimabutik.dk accepterer følgende betalingsmuligheder:
- Dankort
- VISA
- Mastercard
- MobilePay
- Mastercard/VISA Debet
- JCB Cards
- Efter aftale (kun for virksomheder eller offentlige kunder, som i forvejen har indgået en betalingsaftale med DKA ApS)
Betaler du med betalingskort er dette gebyrfrit for private korttyper udstedt i EU samt Norge, Island og
Schweiz. OBS: Der opkræves gebyrer på op til 1,55%, for brug af korttyper udstedt udenfor EU, Norge, Island og Schweiz samt erhvervskort udstedt i EU, Norge, Island og Schweiz. Gebyret oplyses først på ordren når kortnummeret indtastes. Dette gælder også MobilePay. Beløbet for dit køb trækkes først på din konto, når varerne afsendes. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesretten.
3. Fragt
DKA ApS anvender fragtfirmaerne PostNord, GLS Express og Bring til levering i Danmark. Levering til Grønland og Færøerne forgår med flytransport med PostNord og TelePost.
Fragtmetode og estimeret leveringstid fremgår ved bestilling af det enkelte produkt. Udvalget af fragtmetoder og dermed fragtpriser kan derfor variere, da forskellige årsager såsom vægt og varens dimensioner afgør fragtmulighederne.
Derudover anvender vi dropshipments udenom vores lager i form af en tredjepartsleverandør til forsendelse af bestillinger, hvis dette er muligt.
Hvis du har valgt levering til en pakkeshop/pakkeboks, hvor der ikke er plads, vil din leverance blive omdirigeret til en nærliggende pakkeshop/pakkeboks DKA ApS leverer kun til fastlandet, brofaste øer samt Bornholm.
DKA ApS har tegnet en vareforsikring til dækning af varens eventuelle beskadigelse eller bortkomst under transport.
Specielt for flex-levering
Ved anvendelse af transportørens flex-leverings services, gælder der til enhver tid transportørens forretningsbestemmelser vedr. bortkommelse eller skade af leverancen.
Specielt for erhvervskunder
Der er en formodning for, at en ordre er B2B, og derfor ikke betragtes som forbrugerkøb, hvis der står et firmanavn i faktureringsadressen. I tilfælde af synlige fragtskader skal der reklameres samme dag, som varen modtages. For skjulte skader, skal der reklameres indenfor 5 arbejdsdage efter, at varen er modtaget.
Reklameres der ikke indenfor ovenstående tidsfrister, kan reklamationen afvises. Reklamationer om fragtskader kan også afvises hvis varens emballage, og/eller forsendelsens indpakning, er bortskaffet inden DKA ApS kontaktes.
Ovenstående skal forstås i overensstemmelse med købers undersøgelsespligt efter købelovens § 51 og er for erhvervsdrivende gældende ved både civil- og handelskøb.
Anvendelse af tredjeparts transportør I tilfælde af, du som kunde, vælger levering til anden transportør, med hensigt for at videresende leverancen, bortfalder DKA’s forpligtelser for varens stand, så snart anden transportør modtager og afsender leverancen videre.
Afhentning
I Viby Sj. er det muligt at afhente din ordre i et af vores Pick-up efter aftale.
4. Erhvervskøb
Hvis der på din ordre er oplyst et CVR-nummer, eller der fremgår en virksomheds navn af faktureringsadressen, anses du for at være en erhvervskunde.
For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:
- Ingen fortrydelsesret
- 12 måneders reklamationsret
- Fragt i forbindelse med reklamationssager sker på egen regning
- Erhvervskøb leveres med omdeling, hvorfor der vil være en fragtomkostning uanset ordrens størrelse
- Vi opkræver kortgebyr på 1,55% for kunder, der benytter erhvervskort.
- Betaling med Dankort er gebyrfrit.
5. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Dette følger af forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du gør dette ved at udfylde vores standardfortrydelsesformular og sende den på e-mail til salg@dkklima.dk.
Du finder formularen i bilag 1 nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Dette gælder dog ikke for bundles bestående af flere varer. Bundles anses som én samlet vare. Hvis du ønsker at fortryde købet af et produkt i et bundle, må du således fortryde købet af hele dit bundle, og sende alle varerne retur.
Når du foretager en bundle-ordre, vil det fremgå af indkøbskurven og din faktura.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder dele af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Du kan bestille en returlabel hos os, når du opretter din fortrydelsessag. Hvis du har købt din returlabel hos os, hæfter vi, hvis der opstår en skade under transporten.
Pakken skal sendes med omdeling til vores adresse, vi anbefaler PostNord, GLS eller Bring. Pakker leveret til pakkeshop eller pakkeboks vil ikke blive afhentet. Nogle produkter kan ikke returneres med normal pakkepost. Dette gælder pakker over 20 kg. Vejer pakken over 20 kg, anbefaler vi at du benytter PostNord Groupage (storpak).
Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
- Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
- Køb foretaget som erhvervsdrivende
- Levering af varer, som på grund af deres natur bliver blandet sammen med andre varer ved leveringen, og ikke kan skilles af igen
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber eller den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Sådan brug kan omfatte:
- Montering af varen
- Fjernelse af beskyttende film eller plastik
- Brud på varens plombering
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen, da varen kan påføre sig skader undervejs i transporten, som du kommer til at hæfte for. Det kræves, at produkter, der konfigureres eller indstilles på din foranledning, nulstilles til fabriksindstillinger, inden de sendes retur som følge af fortrydelse.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig i forbindelse med købet, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde købet. Vi tilbagefører automatisk pengene til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt. Hvis du returnerer din vare i vores afhentningssted i Viby, er der ingen kontantudbetaling ved fortrydelse. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
DKA ApS
Syvvejen 10, 4130 Viby Sj.
Danmark
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Vi modtager ikke pakker, som er afsendt på efterkrav.
Du kan også fortryde købet ved, efter aftale, at aflevere din pakke personligt i vores Pick-up i Viby Sj.
6. Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Du bedes oprette en reklamationssag eller kontakte os, inden du sender varen. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Der kan forekomme et testgebyr på DKK 250 pr. halve time inkl. moms, dog maks. DKK 500 inkl. moms, hvis det indsendte produkt testes fejlfrit ved DKA ApS, eller der ikke findes grund for at efterkomme reklamationskravet i øvrigt. Såfremt årsagen til fejl eller defekt er, at varen har fået fysisk skade, væskeskade eller på anden måde er blevet behandlet i uoverensstemmelse med producentens forskrifter, vil du også blive opkrævet et testgebyr. Husk derfor altid selv at teste, om fejlen kan skyldes programmer, drivers eller andet, som ikke oprindeligt var installeret på produktet. Vi tester alle maskiner ved at genskabe til den oprindelige konfiguration. Testgebyret beregnes på baggrund af tid brugt i forbindelse med test og fejlsøgning.
Varens stand ved reklamation
Husk at pakke varen forsvarligt ind sammen med alt tilbehør, f.eks. kabler, læsbare medier og lignende, som er knyttet til det produkt, der reklameres over. Skader på produkter forårsaget af betjenings- eller håndteringsfejl, modifikationer, installation af tredjepartssoftware eller groft misbrug er ikke dækket af reklamationsretten. Husk at tage en kopi/backup af samtlige data. DKA ApS kan ikke gøres ansvarlig for tabt data og andre indirekte følgeskader, som varer solgt af DKA ApS måtte have skabt, medmindre det følger direkte af dansk lovgivning.
Varen sendes til:
DKA ApS
Syvvejen 10, 4130 Viby Sj.
Danmark
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan bestille en returlabel hos os. Bemærk, at der ydes 12 måneders reklamationsret til erhvervskunder.
7. Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte salg@dkklima.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du klage via klageportalen hos Nævnenes Hus:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2, 8800 Viborg
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her.